Afdækningstape-typer og egenskaber

Vigtige overvejelser ved valg af afdækningstape:
  
Afdækningskanterne - hvad er opgaven?  
Rygmaterialets tykkelse og styrke - kræver opgaven en meget fin, tynd kant? 
Strækegenskaberne - skal tapen være formbar? 
Klæbeevnen og klæbestoffets beskaffenhed - hvilken overfalde er der tale om?
  
For at undgå ”skuldre” af maling, dvs den kant af maling der kan forekomme hvor penslen støder mod afdækningstapen, er det af stor betydning, at tapen har et tyndt og stærkt rygmateriale.
  
De fleste typer afdækningstape er tynde nok til at sikre en skarp og ren kant på emnet, men ved f.eks. dekoration på biler m.m. skal kanten være ekstra skarp, og her kan med fordel bruges en ekstra tynd tape.
  
Vigtigt!  
Indsivning af maling kan ske, hvis klæbestoffet ikke har god kontakt nok til emnet og/eller hvis klæbestoffet ikke hæfter sig til overfladen, pga uoverensstemmelser mellem klæber og det materiale det skal sidde på. Resultatet bliver ujævnt og kan kræve en omlakering eller en efterfølgende om taping.
En defekt afdækningskant kan opstå som følge af, at tapen løfter sig i kanterne. Særligt ved kurver, hvor tapen er blevet strakt ved påsættelse. Dette sker, hvis tapen ikke forbliver strakt når den fjernes, men trækker sig sammen.
Ujævn afdækning opstår også, hvis der er for lavt indhold af fortynder i malingen og den derfor er tyk, eller hvis tapen fjernes når malingen er for tør.
  
Påsætning af afdækningstape:
 
Tape til udendørs brug:
Det er en særlig "blå" tape (CP 27), der skal bruges, hvis afdækningen skal ske udendørs.
Den blå tape forhindrer solens  UV stråler i at gå igennem og ødelægge klæbestoffet, samt forhindre at klæbestoffet brænder fast på emnet. CP 27 er særlig velegnet til afdækning ved f.eks. maling af vinduer.
 
Overfladen:
Overfladen skal være ren, tør, fri for olie og fri for silikone. En god afdækningstape kan godt klæbe på et tyndt lag støv, men særligt vanskelige overflader kan kræve en afrensning først.
 
Montering: 
Rul et stykke ud og påfør et lille stykke ad gangen, uden at trække for meget.
Tryk tapen godt fast for at undgå ujævnheder i kanterne og indsivning af maling.
  
Maling af Paspatou:
Ønsker De at male paspatou er fremgangsmåden som følger:
A) Mal farve nr. 1 bredere end den skal være - lad malingen tørre.
B) Afdæk med tape i den bredde rammen ønskes.
C) Mal herefter igen med farve nr. 1. Mal udover tapen, herved dækkes for indsivning af farve nr.2.
D) Når farve nr. 1 er tør males med farve nr.2.
E) Afdækningstapen fjernes inden farve nr.2 er helt tør.
 
Ved denne fremgangsmåde opnås et perfekt resultat.
   
Fjernelse af tape:
Træk tapen af i en 90° vinkel, i roligt tempo, uden kraftige ryk. Det er altid bedst at fjerne tapen mens malingen stadig er våd.