Fingerlift
Fingerlift: Gør det nemt at fjerne linermaterialet på dobbeltklæbende tape.
Betegnelsen Fingerlift refererer til produkttyper, hvor tapens linermateriale, dvs. det dækpapir der beskytter den klæbende side af tapen, er bredere end selve tapen. Ved at forsyne tapen med en fingerlift liner sikrer man enkel og hurtigt afmontering af lineren - uden at skulle bruge negle eller kniv.
I princippet kan alle dobbeltklæbende tape typer produceres med figerlift.
Fingerlift tape bruges i vid udstrækning, og man vil støde på den på en række produkter så som: plastposer til fx skjorter som kan genlukkes, formularer, kuverter og prøveposer i den grafiske industri.
Der kan eksempelvis også være tale om plastposer i supermarkeder, hvor kunden selv fylder og lukker posen. Eller selvklæbende kuverter, hvor man fjerner en papirstrimmel før lukning.
Vi kan tilbyde at placere fingerliften i begge sider af tapen, eller enten kun i den højre eller venstre side. Fingerlifttape kan leveres i flere forskellige bredder.
I vort sortiment af fingerlifttape finder De en bred vifte af specielt udviklede produkter til den grafiske branche og til plastindustrien.
Sortimentet omfatter både permanente og permanent / aftagbare taper, med enten papir- eller svejsbar plastliner. Tapen leveres i flade ruller i op til 3000m., samt i spoler på max 10.000m.